Da jeg var barn, tænkte jeg “de voksne er kloge”.

Jeg blev selv voksen, og erfarede, at det galt så langt fra dem alle, men tænkte de ældre “de er vise”.

Nu har jeg været voksen nogen tid, og må erkende, at blandt de stadigt flere ældre jeg møder, er der kun én, der sandt at sige er vis. Min faster.
Det er ikke mange.

Wauw, en masse uklogskab og uvished, der bor derude.
Det forklarer en del.