… når der tales og tænkes meget, er det ikke altid alle sætninger bliver helt færdige derude, hvor de høres af andre. Nye sætninger tager over og de ord, der aldrig bliver sagt, hvor bliver de af? Tænk, hvis de svævede op, op i himlen og lagde sig som en paraply. Tænk, hvis de så lå der til usynlig inspiration, og hvorfra man kunne vælge og plukke?

Paraplyer

Eller forsvinder de ikke-sagte ord hen i landet for vragede ord og halve sætninger. Lige der ved siden af landet for enlige sokker…?

Januar 2013