Jeg har taget en beslutning: Jeg vil så vidt det er muligt forsøge at købe bæredygtigt, også, når jeg køber tøj. Men jo, det ér svært. Ikke nok med, at udvalget ikke ikke er overvældende, men det er der (hold øje, jeg er ved at undersøge markedet og mulighederne, og vil skrive om det her).

Forleden, en tur inde i city, forbi en af de mindre butikker, med et lokkende udvalg. Var egentlig ude efter Sungifu, der forhandler lækkert økologisk tøj. Ulempen ved Sungifu er, at priserne er så tilpas høje, at jeg i hvert fald, lige skal tænke mig om en gang mere inden jeg beslutter mig – men er det i virkeligheden ikke også meget godt for bæredygtigheden? Bæredygtighed handler jo ikke kun om produktionsforhold og materialer, men også om mådehold og kritisk og velovervejet forbrug?! Men denne gang, var det en anden forretning, ikke langt derfra, der vandt kampen om min opmærksomhed og pengepung. Og samvittigheden var faktisk sort, allerede da jeg gik ind i butikken. Alligevel gik jeg ind. Det koster jo ikke noget at orientere sig, og min erfaring er, at der midt i det hele, til tider kan gemme sig mærker eller items, der er bæredygtige eller økologiske… Det var der ikke her. Til gengæld var det dansk (og det i sig selv, gjorde godt midt i den dårlige samvittighed – dansk er ikke nødvendigvis udtryk for, at tøjet er produceret i Danmark, at produktionsforholdene er i orden, eller materialevalget lige så, dansk design er bare flot, og jeg vil gerne understøtte kreativiteten, talentet og være med til at fremme danske iværksættere, også set i større politisk og samfundsmæssig sammenhæng).

Jeg blev mødt af en imødekommende ekspedient, hvilket i sig selv jo er positivt. Hun spurgte om hun kunne hjælpe, og jeg svarede, at jeg faktisk (som sandt var) var på udkig efter en trøje/sweater/cardigan, som jeg både kan være blød og søndagsafslappet i, men som samtidig kan dresses op med et par lækre leggings. Store krav, men hey, hun fandt den. Trøjen, som oven i købet var til at betale for, var en to i én-trøje, og med et skævt og underfundigt snit. Ærmerne er det eneste konstante; det er ikke mere rigtigt om jeg tager den på den ene eller den anden vej. Funktion og udseende ændrer sig, afhængig af, hvad der er op eller ned (ikke for eller bag, dog). Lige mig, lækkert materiale, som virker som om det kan tåle brug og vask efter vask. Og så tænkte jeg; 500 kr. Det er til at betale for. Koster næsten 3 gange så meget som den sidste trøje jeg købte, online, som faktisk skulle opfylde de selv samme krav, men hvor kvaliteten er så ringe, at jeg efter tre-fire søndage og to vask, må give op. Den er simpelthen for dårlig – og jeg køber nyt.

Ideologisk at købe to trøjer, der skal opfylde det samme behov, og som på ingen måde er produceret bæredygtigt og på økologiske materialer, og som jeg har købt fra nyt? NEJ, DA. Men havde jeg købt den sidste først, er jeg sikker på, at jeg ikke havde købt den første – og det er en en del af mine nye strategi. Er det ikke bæredygtigt, eller økologisk, skal det være af god og holdbar kvalitet. Noget som understøtter min stil. Et stykke tøj jeg ved jeg kan bruge i mange år, og som ikke lader rum til så mange fristelser. For sådan virker det faktisk hos mig. Hvis kvaliteten og stilen er i orden, så har jeg ikke så stort behov for hele tiden at skulle have mere og nyt. Og det er (vel) også bæredygtighed, i en eller anden potens…

Maj 2010