Kære Zoé

Nu har jeg boet i København i 20 år. Og stadig gribes jeg af dyb kærlighed og fascination af byen. Jeg fyldes med glimt af barndommens begær efter København. Og her var du med…

Din far Per og min far Henrik var bedste venner under studenterkursus i slut 1960’erne. Et venskab der varede ved i flere år. De fik koner – vores mødre, og de fik børn; Pernille, dig, mig og min lillesøster Rikke. Vi var på ferie sammen, alle 8. Husker et billede af en nøgen Dominique. Hun var vist ikke helt glad ved at få taget et billede af sig (endnu). Hun havde næsten lige født dig….

Ægteskaberne brast, men venskabet mellem vores mødre holdt. Min mor, søster og jeg, besøgte Dominique, Pernille og dig. Jeg husker te i det lille københavnske køkken, hvor alt var skævt og gammelt. Jeg syntes det var smukt og hyggeligt. Jeg husker en baggård, jeg husker en kæmpe høj seng. Øverst madras, der lå så højt at loftet gav hulestemning, og under sengen endnu en hule. Det var vist en lille lejlighed, hvor pladsen skulle udnyttes. Jeg husker også et karneval og en tur ned gennem Købmagergade. Jeg elskede Købehavn og jeg elskede at besøge Jer, der levede et liv jeg ønskede.

Nu bor jeg i København, har selv børn, og kunne aldrig drømme om at flytte væk for deres skyld. Jeg vil give dem det København jeg fik med dig, kære Zoé.

Nu er du død, blot 35 år.