Min mor havde en pels. Sådan en sort, dejlig vamset pels. Mest skind på ydersiden, lidt vamset pels snorligt og dekorativt placeret på ryg, bryst og på de vidde ærmer. Den var stor! Et kæmpe A. Eller en klokke. En stor sort varm klokke, som min mor var glad for.

Pels INu er min mor ikke mere, og pelsen er min. Men som den var, var den ikke *mig*…

Jeg tænkte ikke tanken at tage et billede af den inden jeg sendte den til skrædder. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg har billeder af pelsen og min mor. Men nu er den færdig. Og den er ikke bare blevet min. Den er også *mig* nu.Pels II

Nu med pels. Tak mor!

I dag er første dag i pels. Min pels. Mig og min pels. Nu har jeg pels.

Og jeg ikke bare føler mig varm. Jeg føler mig også hjemme.