I anledningen af i går, den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, blev jeg i dag mindet om, at jeg også er feminist.

For mange år siden gik jeg med, sammen med en veninde og hendes mor. Jeg husker hvor stærkt det var at gå der sammen med en masse passionerede (og priviligerede) kvinder. Jeg husker også kulden og stearin fra faklen på min luffe. Jeg sender ofte den dag en kærlig hilsen. Men jeg har til stadighed været i tvivl…

Er feminisme ikke en saga blot, der blot burde udskiftes med humanisme? Jo, min mor og hendes generation kæmpede deres kamp så bravt, at jeg nu har så mange privilegier, at jeg ofte glemmer, at der er dem, der har det virkelig hårdt. VIRKELIG hårdt. De fattigste af de fattigste. Og de er kvinder. Kvinder, der dagligt lever med vold, voldtægt, hæslige vilkår for arbejde og ikke mindst deres (mange) børn.

overbefolkning_1

Men humanisme og feminisme er ikke to begreber, der hverken skal eller bør udelukke hinanden. Jo, der er endnu mange kampe at kæmpe for menneskeheden generelt. De priviligerede m/k skal hjælpe de mindre priviligerede m/k. Det er humanisme. Men vi skal stadig have fokus på de kvinder, der ikke er givet mulighederne for at vise deres styrke.

Det er feminisme. At kæmpe kampen for og med de kvinder, der undertrykkes og voldtages og lever med deres børn i ekstrem fattigdom. Det er dem, vi skal huske at kæmpe for. Men ikke kun den 8. marts. Også alle de andre dage i året. Det er bevist og påvist gang på gang, at hjælper man kvinder, spreder hjælpen sig som ringe i vandet.

Feminisme og humanisme er ikke to på hinanden udelukkende størrelser. Der er mange kvinders kampe at kæmpe hver dag. Så er du i tvivl om du er humanist, feminist eller hverken eller, så gør dig selv den tjeneste, at se dette rørende, morsomme, alvorlige og passionerede indslag. Fantastisk fortalt og foredraget af feminismen Isabel Allende.

Se og hør Isabel Allende her