Det er blevet sagt, at FB gjorde folk deprimerede, fordi andre folks succeshistorier nedbrød selvværd og -tillid;” sådan er der jo ingen, der i virkeligheden har det” – men vi tror på det vores venner siger henne på FB.

Jeg er på FB fordi det i professionel sammenhæng, og visse andre praktiske anliggender, har sine fordele. Derfor en slags ven.

Mit feed er oversvømmet af folk, der deler historier om verdens undergang, flygtninge, den nuværende regerings manglende ansvar overfor miljø og medmennesker og skønne, progressive initiativer, fyldt med et overskud, der giver underskud; for jeg kan ikke nå det, og min samvittighed mørkes hurtigere end dagen ved vintertide. Derfor min fjende.

Well, er der noget med, at vi skal behandle vores fjender som var de venner. Lægge den anden kind til? Eller måske bare tage en gedigen pause…